Sauna

Ved standeropsætningen den 5. oktober 2014 indviede vi saunaen i dameafd. Der er nu to saunaer, der er kønsopdelte.

REGLER FOR BRUG AF SAUNA

  • Saunaen er kun for medlemmer af De Dragør Vandhunde.
  • Du skal altid sidde på et håndklæde i saunaen af hygiejnemæssige grunde.
  • Personlig hygiejne er IKKE tilladt i saunaen.
  • Hjælp til at holde saunaerne rene og pæne. Efterlad ikke private ejendele.
  • Husk at låse yderdøren hvis du som den sidste forlader saunaen
  • Der må IKKE hældes Øresundsvand på saunaovnen!

VAND & OLIE PÅ OVNEN

  • Spørg i saunaen inden du bruger vand & olier på saunaen.
  • Er der én der ikke ønsker det må der ikke bruges vand eller olier.
  • Olier skal være godkendte til sauna og bruges i begrænset mængde.
  • Der må ikke kastes vand på stenene før de er driftsvarme
    ellers kan de flække. Saunaen skal være min. 75 grader varm.
  • Når der hældes vand på, så fordel det jævnt og langsomt over hele stenbunken. Der må ikke bruges havvand!
  • Hæld ikke mere end 1-2 skefulde ad gangen.
  • Vil du have større virkning, så fordel varmen i saunaen med et håndklæde.
  • Luft godt ud efter brug af olier.

FÆLLESTID

For at tilgodese ægtepar m.fl. har vi indført følgende fællestid

-Hos damerne alle lige datoer 17-20
-Hos herrerne ulige datoer 17-20

Husk at det er påkrævet at du sidder på et rent håndklæde, og vise i øvrigt hensyn til andre saunagængere.

BØRN

Medlemmers børn / børnebørn under 18 år er velkomne i De Dragør Vandhundes faciliteter i selskab med forældre/bedsteforældre

tirsdag kl.14-17 og lørdag kl.15-17

I lighed med Hollænderhallens politik på området har børn under 8 år adgang til modsatte køns faciliteter, og fra 8 år er faciliteterne kønsopdelte.

GÆSTER

Det er ikke tilladt at medtage gæster i saunaerne. Overtrædelse af dette kan medføre ekskludering af De Dragør Vandhunde.

God fornøjelse!