august 28, 2021

Nu åbner vi igen for saunaer og omklædningsrum.

Kære medlemmer. 

Så er restriktionerne fra sundhedsstyrelsen/regeringen/Brostrøm væk, og vi kan samles igen. 

Saunaerne og omklædningsrummene åbnes den 1. september efter en større hovedrengøring.  Husk fortsat afspritning, da corona jo stadig er i samfundet.

Standerhejsning bliver søndag den 3. oktober kl. 11. Bestyrelsen har besluttet, at der efterfølgende bliver frokost på badehotellet kl. 12, da vi pga. corona har måtte undvære hinandens selskab i over halvandet år. Der kommer i begyndelsen af næste uge nærmere ud om det, og der bliver tilmelding og betaling via Holdsport efter “først til mølle”- princippet.


Fælles-tid i saunaerne

Det er på generalforsamlingen besluttet at ændre tiderne på fællessauna m/k til følgende med virkning fra den 2 november 2019:
 
Fællestid hos damerne tirsdag & torsdag 19-22
Fællestid hos herrerne mandag & onsdag 19-22
 
Husk i den forbindelse på at det skal være i selskab med en partner. 
 
Saunaregler

  • Saunaen er kun for medlemmer af De Dragør Vandhunde.
  • Du skal altid sidde på et håndklæde i saunaen af hygiejnemæssige grunde.
  • Personlig hygiejne er IKKE tilladt i saunaen.
  • Hjælp til at holde saunaerne rene og pæne. Efterlad ikke private ejendele.
  • Husk at låse yderdøren hvis du som den sidste forlader saunaen
  • Der må IKKE hældes Øresundsvand på saunaovnen!

Ved brug af duftolier på saunaen, skal følgende overholdes:

  • Der må kun bruges sauna-godkendte olier
  • Alle i saunaen skal spørges før brug af olier.
  • Der må kun bruges begrænset mængder af olier.
  • Brugerne skal sørge for udluftning efter brug af olier

 
Håber i får en fantastisk sæson – husk at passe på hinanden!
 
Bestyrelsen